Vedbend
Vedbend er på græsk kaldt Hedera og har slægt med 6-7 arter i vedbendfamilien. Planten hører hjemme i Europa og også fra Middelhavsområdet til Østasien.
Det er stedsegrønne, krybende og klatrende buske, der fæster sig til blandt andet buske, træer, klipper og mure ved hjælp af hæfterødder.
Bladene er på de vegetative skud lappede og ofte brogede, på blomstrende skud hele og ensfarvede.
Vedbend blomstrer om efteråret med små, gulgrønne blomster; frugten er et rødt eller blåsort bær, der først modner foråret efter.
Det er stedsegrønne, krybende og klatrende buske, der fæster sig til blandt andet buske, træer, klipper og mure ved hjælp af hæfterødder.
Bladene er på de vegetative skud lappede og ofte brogede, på blomstrende skud hele og ensfarvede.
Vedbend blomstrer om efteråret med små, gulgrønne blomster; frugten er et rødt eller blåsort bær, der først modner foråret efter.
Almindelig vedbend (Hedera helix) er vidt udbredt i Vesteuropa, fx i England, og ret udbredt i danske skove, især nær kysten. Den er desuden almindelig dyrket som stueplante og i haver til beklædning af vægge og plankeværker.
Engelsød
Almindelig Engelsød er en vintergrøn flerårig urt med en tueagtig, senere fladedækkende vækstform. Bladene er læderagtige og fjersnitdelte med spredte flige. Bladranden er uregelmæssigt takket eller tandet. Oversiden er mørkt græsgrøn, mens undersiden er lyst grågrøn med to rækker af lyse sporehushobe.
Omkring maj måned er bladene rullet spiralformet sammen, men senere bliver de langsomt rettet ud, og de ligner bispestave, lige før de er helt færdige. Når bladene fældes i foråret, bliver den brune bladfod siddende på rodstokken som en lille, rund udvækst. Planten spredes både ved udløbere og sporer.De trævlede rødder sidder ligesom bladene på en vandret og ret tyk, brunskællet jordstængel, som bærer både de enkeltsiddende blade og de korte trævlerødder.
Omkring maj måned er bladene rullet spiralformet sammen, men senere bliver de langsomt rettet ud, og de ligner bispestave, lige før de er helt færdige. Når bladene fældes i foråret, bliver den brune bladfod siddende på rodstokken som en lille, rund udvækst. Planten spredes både ved udløbere og sporer.De trævlede rødder sidder ligesom bladene på en vandret og ret tyk, brunskællet jordstængel, som bærer både de enkeltsiddende blade og de korte trævlerødder.
Planten forekommer overalt i Danmark på skyggefulde og fugtige steder, hvor jordbunden har en pH-værdi på 4,5. Denne slags jord kaldes morbund. Planten hører hjemme på alle de mest udsatte biotoper. Planten trives både i sol og skygge, på fugtig og på tør bund.
Her kommer de resterende planter og træer fra mine skovture
Rødgran (Picea Abies)
Kristtorn (Ilex aquifolium)
Mælkebøtte (Taraxacum)
Almindelig ask (Fraxinus excelsior)
Bredbladet dunhammer (Typha latifolia)
Rødel (Alnus glutinosa)








Ingen kommentarer:
Send en kommentar